jeg var kun 9 år gammel og vi boede på en fatiggård for de var jo til den gang og vi var på det tidspungt 6 søskende og jeg er så den anden ælste og der var jo ikke meget plads for når mine forældre jo også var der var vi jo otte og vi børn vi sov to eller tre i en seng men det var jo også praktisk for der var jo ikke anden en den varme som en oilekamin gav og da det jo kun var det vi kalder en to værlses og torilettet det var i gården og da far jo var holdt ved landbruget så havde de jo ikke andre muligheder den gang men vi fik da and og flæskesteg og ris alamande men der var jo ikke meget plads til at danse om juletræetog den gang kan jeg huske at min far kom hjem med en ugeløn for han havde fået arbejde i en grusgrav og en ugeløn den gang er jo hvad en maskinføre får i løn idag 140kr men den gang var der jo ingen som peb over det men selv om pladsen jo var noget trang så var det jo sådane at vi fik jo bad i en sinkbalje i køkkenet en gang i ugen og det var jo altid de minste først men sådan var det jo når man var en stor familje og de julegaver vi fik var jo altid nyt tøj som min mor jo sad og syede om naten når vi unger sov for så kunne hun jo lige tage os op og prøve det og når vi så fik det i julegave kunne vi ikke huske at vi i sørvne havde været maneking me nyt tøj det fik i også selv om det var noget der var syet om for det kunne være noget som hun jo fik ved folk når de fik noget nyt men for os børn vi blev jo kun glade for det vi jo gik i til daglig var jo bar noge som blev repareret når der kom hul i det men det kunne vi jo ikke se for det lavede mor jo om naten ja det var jo livet for 50år siden J.S

fra den gang kan jeg så også huske at min far når han kørte på arbejde så var det på en knallert for de havde jo ikke råd til en bil og så grunden til vi jo var der på den fatiggård var at han jo var stoppet med at være fodermester men for os børn var det jo kun en lættelse for nu skulle vi jo ikke ud at gå så langt i skole for nu var der jo kun en kilometer før havde vi jo en 5-6 km at trave for der var jo ikke skolebuser den gang vi var så heldig nogle gange at køre med mælkemanden når han kørte tidelig ind med mælken så skulle vi jo kun gå den ene vej men til bage til den fatiggård for der har vi jo holdt jul nogle gange  og selvom der jo ikke var den store plads og uden for var der ikke den store lejeplads kun en gårdsplads men der måttevi ikke leje for der var jo også landbrug der og der var jo 4 andre familjer for uden alt i alt var der 5 familjer i den fatiggård og så dem som jo bestyrede det hele og når der blev brugt noget brænsel var det kvas og tørv som man jo fyrede med den gang og så var det jo min far var kommet i tanke om at han ville bygge et hus og nu er vi jo fremme ved årstalet 1957 og her er det så at jeg husker mest fra for jeg bliver jo selv 10 år men der var jo ikke meget fest af den grund for penge de var jo meget små og jeg gik over på en gård lige ved siden af og hjalp dem efter skole tid og så fik jeg jo noget med hjem i form af noget som kunne spises  der kommer mere    J.S

det var også der på fatiggården at vi unger jo fik skoldkopper og alle de børnesygdome som man jo idag bliver vaksineret for men far havdet fået noget jord som han jo kunne få byget et hus også kaldt landarbejderbolig da det jo kun var dem som havde været ved landbruget som medhjælper som jo kom i betragtning men så var det jo bare med at gå i gang med at grave grunden ud og vi unger måtte jo også tage en tørn og da det var en gamel jergrav ikke med et vandhul men hvor man jo skrallede leret af og da den jo ikke havde været i brug i mange år men jorden var jo noget tør så det var slidsomt i tørtler at grave grunden ud men denblev gravet ud med håndkraft for der var ikke andet hjælpemidler og så gravede min far en brønd og det var uden brøndrør for det var jo gultler og lige så hård som når man bryder et godt stampet gulv men brønden blev jo gravet og der var da også vand selv om en som kunne det der med pilekviste og sagde at der ikke var noget men 8 meter nede var der vand og så skulle han først til at få brøndringen ned og det år han fandt det vand var en varm og tør sommer og det var sommeren 1957 men der var jo meget andet der skulle laves og der var jo alt det som skulle med at støbe soklen i en blandemaskine  og det var jo ikke de modeller som er til idag  J.S

den gang for så mange år siden var der jo heller ikke det tempo på som der er nu for den gang hvad man ikke nåede den ene dag ja det nåede man jo nok aligevel og da det hele jo skulle stå ferdigt til min storesøster skulle komfirmeres og alle glæde sig da også til at få noget mere plads for inden det nye hus stod færdigt så blev vi jo en mere og på to værlser skulle vi jo nu til at være ni 6 børn og to voksne og så den lille ny det var så min lillebror som jo kom tilverden der men det kunne jo ikke hjælpe at klage for så blev man jo bare smidt i seng uden aftensmad og var der en som lavede balade ja så var det jo også ledt at give skylden til en anden for vi viste jo hvad det betød med at lave noge vi ikke skulle og da jeg jo altid kunne finde på noget men det var jo noget som aftog da jeg jo viste at den livrem eller fares hånd den kunne sede lidt løs til tider og i den tid fik jeg da også at mærke at jeg havde mange søskene og til sist får man da også hårdhud et vis sted og smerter var noget som kunne tåles men det fant min far da ud af for så blev det støvekost og bøjler som blev taget i brug ja og tænk jer der var ikke noget der hed revlselsret det var tøre tæsk som vat tale til tider og selv om jeg i dag er blevet 59 år så husker man det jo men det var den gang  J.S

men selv om jeg havde fået en omgang af min mor først på dagen så kunne jeg da godt glæde mig til min far kom hjem fra arbejde og havde jeg ikke fået nok første gang så måtte jeg jo have glæmt det for jeg fik da nogle flere af livremen og man skal jo så lige huske at det var for det som jeg jo var tævet for af min mor først på dagen og hvis far først kom hjen ved 18-19 tiden ja så fik jeg dem jo aligevel for man måtte jo ikke glemme og om jeg idag er en bitter søn på min far så er det jeg jo tænker hvad hjælper det for det kan jo ikke ændre på noge som er skedt for så mange år siden men efter hånden blev huset jo så ferdigt men vi unger skulle stadig lige to og to men nu fik vi jo så køjesenge for vi var jo stadig 7 unger men den minste var jo så inde hos far og mor så der var jo to køjesenge og så en alminlig seng men efter hånden som vi jo blev komfirmeret kom vi jo ud at tjene for der var jo ikke råd til at mætte så mange munde men den gang var det jo også til som man jo siget skattelætelse for far skulle jo ikke betale så meget i skat og der i 59-60 begynte han jo at tjæne noget mere da løningerne jo begynde at stige og da kan jeg da huske at han købte en brugt motorcygel til at køre på arbejde på for nu havde han jo fået arbejde i odense på dalumjernstøberri som han jo var på i mange år  J.S

men nu var det jo sådan at ved min storesøster blev komfirmeret så var det jo bare ud at tjene og man kunne jo ikke gøre andet en bare høre efter men sådan var det jo den gang vi skulle lige prøve det i dag så var der da oprør lige med det samme for det er ikke noget at byde de unge menesker her i år 20007 for det er jo lige ved at være sådan at børn skal være sælvstændig når de er født for forældrene har for travlt til at passe dem da man jo kan se på den opdraglse fra den gang og så til i dag det er efter min mening lige over i den anden grøft for bare man giver dem en balle over noget de ikke må så bliver man jo næsten strafet for det og jeg er nu også ligeglad for mine egne børn har den opdraglse som de nu skal have  det som jeg nu lige skrev om er fordiat jeg jo skriver om mit liv da jeg jo selv kom ud at tjene meget længer oppe for det blev jo også mit liv i druk  og hvor jeg nu på 4 år er tørlagt og har jo så valgt at sætte ord på det liv som jeg har levet også selv om det jo ikke var nogen dans på roser men jeg kom da ud af det med livet i behold  og når man så kommer til at tænke på den tid hvor jeg jo lige var kommet ud at tjene fik jeg jo en finger i klemme så jeg måtte have en tomelfingernegl fjernet og det var da noget som gjorde nass og da jeg jo så beklagede mig og min far så hørte det så fik jeg sådane en på skrinet med den besked nu har du noget at hyle over hvor på jeg også fik at vide hvilket skvat man jo kun var men det var jo den gang og kan man så belaste dem nej for de er borte J.S