jeg er i året 1960 13år  da jeg gik i skole da blev jeg drillet af mine kammerater for at jeg ikke kunne følge med for den gang var der jo ingen som var ordblinde de var jo kun dumme og kunne ikke blive til noget så da jeg så endelig blev komfimeret var jeg ikke mere end 13 år i april måned og blev jo først 14år i juni men blev taget ud af skolen da jeg var blevet fæstet på en gård af min far og skulle begynde den første maj og da blev man jo ikke spurgt om man ville det det var noget som ens far bestemte den gang og løn det var også ham og jeg fik ikke nogle penge så skulle jeg have dem af min forældre og det var jo også en svimlende løn man fik den gang for det var 200 kr for et halvt år i sommerhalv året og så kun 150 for vinter det vil sige november til maj 150 og maj til november 200 det var jo ikke noget at lave nogen balade for og stak man fra pladsen blev man da bare leveret til bage samen med nogle tøre tæsk men det var jo som det gik og skulle man have en ny plads ja så kunne man kun spørge ens far om man måtte skifte for det var jo ham som den myndige der tog den stiling om man skifte og den løn man skulle have for det var jo dem som fik den løn som jeg tjænte og når ens far ikke kune komme over ens med den landmand ja så var det jo kun at adlyde til jeg blev 17 år havde jeg 5 gårde hvor jeg var ude at tjæne på og hvis i tror det var nogen dans på roser så se lige her der var ikke varme på nogle af de værlser jeg havde når det var frost ude var det også inde tog man et glas vand med ind om vinteren så var det is næste morgen men så kom der en lov om at der skulle være en varmekilde men der stod ikke noget om at den skulle sluttes til nogle steder så da jeg fik varme på et værlse var det luksus  J.S

som 17 årig kom jeg så på hvad min far kalte opdraglse hos min farfar i langeskov og han skaffede mig så et arbejde hos en som var bedemand og sneker og jeg blev arbejdsdreng og fik den svimlende løn af 1,75 kr i timen det første ½ år og så der efter fik jeg så 2 kr i timen og da jeg så blev 18 år skulle jeg jo have løn som arbejdsmand men det ville han da ikke give for som han sagde du kan jo ikke læse så du kan få 2,½ kr i timen og da var jøningerne steget til 5 kr i timen så jeg ik så arbejde på langeskov legetøjsfabrik ved kaj bøjsen og da jeg jo lige var fylt 18 år skulle jeg på  se om jeg var egenet til mili men det blev så ikke til noget da jeg for første gang blev indlagt på sygehuset med en arm som var ødelagt  men da havede jeg jo druket lige siden jeg kom ud at tjene og da jeg var sygemelt i meget lang tid var der jo støre mulighed for at gå på druk jeg lavede ikke andrt i et ½ år men så fik jeg arbejde på papir fabriken i odense på 3 holdsskift og fi nu 7½ krone i timen og så tog det da først fart det med at drikke og der gik da også kun et ½ år på den måde før jeg blev fyret men den gang prøvede jeg at streke for første gang og man var jo medlæm af en fagforening så da vi skulle have hjælp fik vi kun brænselshjælp  men da vi så startede igen blev jeg fyret men jeg fik så et nyt arbejde nu med at støbe fliser og det var slidsomt for det var jo tunge løft nu var lønden komet op på 8 kr i timen og da havde jeg så lige købt en knallert uden min fars tilladelse så nu var der balade for jeg måtte jo ikke skrive under på en kontragt før jeg var 21år og myndig så det arbejde jeg nu havde det sagde jeg op og så stak jeg af hjemme fra for nu var jeg jo blevet så gal på min far at jeg nær havde lavet vold på det hele og jeg tog til esbjerg og ville ud at sejle bare væk fra det hele J.S

da jeg så kom til Esbjerg ja for det første havde jeg ikke noget arbejde for hvad skulle jeg da lave så efter et par dage fik jeg så hyre på en kutter og blev så fisker og det var jo noget andet end det som jeg var vandt til det var hårdt arbejde og havde jo aldrig sejlet før men til alt held blev jeg ikke søsyg som mange gør men der var jo ikke mange penge at tjæne ved det job så efter et år med det tog jeg så hyre på et andet skib og blev lovet guld og grøndeskove men jeg fant hurtigt ud af at hyre fik jeg ingen af og det var på en lille kutter på ærø så tog jeg så hyre på en coster fra marstal og kom jo rigtig ud at sejle og nu fik jeg da en god  hyre men jeg var jo også bleven myndig for da var myndigheds alleren jo 21 år og hvis jeg så ikke havde lært at drikke som fisker så fik man det da lært nu for hvem gad drikke øl for på udførsel kostede en kasse øl en femmer og en litter sprut en tier et katong smøger også en tier så det blev jo den hårde sprut for der fik man jo en bilig og god branert på for ingen pengemen så var der ikke mere udfordring i det med at sejle og jeg ville holde en pause for jeg havde jo nu været ved ækvator og i det norlige canada uden og have pas kun min søfartsbog så jeg gik i land i 1970 og tog et arbejde men så kom skatte far og ville have penge for da jeg tog ud at sejle var der ikke kildeskat  men det var der jo på søen men da jeg ikke havde oplyst nogen adresse ville de have skat for de år og når man er den lille og ordblind ja så er det jo kun en ting at betale for hvor var de lønsæler fra den tid jeg var jo ikke samler men jeg kom da over det også og så blev det kun en glide bane med sprut op og ned ture for nu havde jeg virkelig fået smag for de store branereter og så kom jeg til sist på antabus for at dæmpe mig ned og det holdt da også nogle år også efter at jeg nu blev gift for første gang i året 1972 ,det skriver jeg om næste gang, J.S

nu er jeg så nået frem til hvor jeg blev gift og den gang var jeg jo på antabus for jeg havde mange problemer med det druk som jeg jo havde opbyget som sømand 0g da jeg sejlede var jeg jo kok på det siste skib og det har da også hjulpet til det liv som nu blev en helt anden verden og man nu skulle til at tage et andsvar sammen med en anden person og det var jo ikke læt for jeg var jo det med at jeg altid var alene og så gik det jo nok hvad jeg ikke nåede i dag når jeg jo nok i morgen den måde levede jeg jo som sømand og også da jeg gik i land for når det kun stod på sprut var det jo ølet som bestemte dagligdagen men da jeg ikke selv kune se hvad der skete med mig selv for efter at jeg nu drak for meget gik det da også galt der for en afvæning for druk og da jeg nu holt mig noget ædrug så lærte jeg så en pige at kende og da jeg var uderfaren på det område ja så blev hun jo gravid og hvem blev sue det gjorde hendes far og så kan man sige at man i danmark ikke bliver gift med tvang for han trude med alverden udlyker hvis jeg ikke giftede mig med hans datter og det blev jeg så i 1971 og da drak jeg ikke for nu havde jeg jo en forpligtelse for en familie men det varede da ikke evig for de vender jeg havde sagede at jeg var en tøsedreng ikke turde drikke en bajer med dem og ja en bliver hurtig til mange og så seder man jo i supedasen igen for man kan ikke selv sige stop for når man først har smagen så glemmer man den jo ikke og med det resutat at man ikke kune passe et arbejde for druk blev igen en del af hverdagen og det med at folk sagde du drikker man svarede jo kun nej jeg kan da bare stoppe og det gjorde man så når man var sammen med folk for de skulle da ikke se det forbrug man nu havde så man blev kun dranker i smug og som jeg vil betegne som gemme dranker og ikke forvækles med en skabsdranker og i det her ægteskab fik vi så 2 børn en pige og en dreng men lykken vare jo ikke evig på druk så efter 8år på den måde var det så slut gud var det synd for børnene men hvem tænker i sprut  J.S

jeg blev så gift igen nu for anden gang og der gik da heller ikke længe inden at der kom et barn der også men ikke nok med det der kom et mere efter et år så nu var der jo igen to en dreng først og så en pige men så fik jeg selv lukket for at jeg ikke kune lave flere for med det druk og at jeg nu også havde fået nerver på gjorde det ikke bedere for jeg var oppe og så nede og det med at være nede med selvmord for alt var gået skævt for mig syntes jeg da selv for jeg blev jo fyret den ene gang efter den anden på grund af druk og når man ikke vil erkende at man har et forbrug som siger spar 12 til dagligdagen ja så skal det jo gå galt det kan jeg jo se idag men det gik jo kun hend at blev til det værste for på 8 år var jeg på sygehuset mange gange i de år og så blev vi da også skilt igen men jeg havde jo også selv været skyld der i og så gik det da først rigtigt galt da begynte jeg at drikke kogesprit og var lige ved at miste livet da jeg blande det med alt mugligt for at komme væk fra det hele for livet var efter min mening ikke værd at leve for når man først er kommet der ud hvor der ingen bund er mere så er det jo svært at finde fodfæste og så bliver det en glidebane men så fik jeg en gang lungebetændlse som ikke kune helbredes så tog jeg til norge op i den tynde luft så gik det over igen og jeg fik så også et arbejde der oppe men det hjalp ikke på mit druk for nu drak jeg jo hjemmebrænt og det er da ikke en disse bedder en at drikke det hårde sprut der var jeg så et år og jeg reste så hjem i foråret 1988 det skriver jeg så om næste gang J.S

da jeg så kom hjem fra norge havde jeg ingen steder at bo så jeg gik til silkeborg kommune  men de skulle ikke hjelpe en udlans dansker og da jeg jo mente at for at jeg kun havede været i norge er man da ikke udlansdansker så jeg blev sent på forsorgshjem for først gang i mit liv og så fik jeg at vide at det var den kommune som jeg sist var i som skulle hjelpe mig og som sagt så gjort og så skulle jeg holde ferie og da kom der så nogle vagabonder som jeg så tog en tur med i 1988 den første maj men dagligdagen vente jo til bage og jeg skulle jo i jobtrening men da jeg var i fagforeningen kom det ikke på tale jeg tog så til århus og fik job ved d.s.b men det varede jo ikke længe med det druk som jeg jo havde og så i mellem tiden blev jeg så gift igen det varede kun et år og da jeg så havde fårt et job på samsø slagteri men så blev jeg slættet af fagforeningen da sid ikke ville godtage at jeg ville flytte til nnf så nu stod jeg igen unden job og kun med mit druk og samtidig gik det ægteskab sig en tur da tog jeg på landevejen for bestandig for nu var druk jo lovligt og så kunne jeg jo bare sejle i min egen sø som man siger men de år jeg havde nu på vejen er et hårdt liv og man kan finde sig selv men det fik jeg så ikke lov til for kommunerne igen i aktivering med det fine ord som de bruger for at få bistan men jeg kunne jo ikke lade den flaske stå så til slut havnede jeg i ålborg hvor jeg så blev pensionistog da gik jeg så mine egne veje og det var så 100% landevejen og kun med en kommune adresse som holdepungt det liv vil jeg skrive mere om næste gang J.S

da jeg så virkelig begynte at leve livet på landevejen da var der meget ensomhed for nu skulle man først til at lære de andre at kende og så få nogle vender og det er meget svært for man skal først finde en som har gået i mange år og så se om man kan opbygge et vendskab og få ham som makker at gå med og bag efter er det bare ud af landevejen for den er lang og det er da skønt det bare at kunne føle sig fri og kunne gå hvorhen man vil uden at der er nogle som siger nu skal du være hjemme til spisetid man er jo lige pludeselig herre i eget tøj og man skal bruge naturen så selv den kan være bekent med at vi er en del af den og når man så først har nået til det med at man er et med naturen er man nået langt for naturen sviner ikke og det må vi jo heller ikke for ellers er man jo ikke i pagt med den dejlige ting som den giver os og nu til bage til hvor man begynder de betingelser som man først op fylder man skal være ærlig ,man må ikke svine, man må ikke stjæle ,man skal være høflig og tale pænt for da druk er jo pludselig en lovlig ting hvornår drikker en vagabond ikke det er jo en del af hverdagen og når vi jo har den uniform som er kendetegn for os med medaljer  og den ene mere sljov en den anden der er ikke to som er ens det er jo et af de kende tegn som vi også har og vi bruger ikke det borgelig navn det er altid er som er et kvejenavn eller et som da jeg selv gik der ude var mit kalde navn (minken) af den grund at jeg havde en mink på min højer skulder derfor fik jeg navnet og det er noget som følger en resten af livet J.S

den gang at jeg valgte at gå der ud i det frie liv da var jeg så langt nede at det jo var lige meget om jeg var i live eller ikke for efter at have været indlagt på sygehuset i den lukkede afdeling ja så blev det vejen og så komme ud af det forbrug af piller som man jo bliver pådutet der inde og da jeg jo havde haft kontakt med vagabonder før ja så trak det liv meget i mig for frihed og fri for piller det tiltalte mig meget den gang og idag er det ikke noget som jeg fortryder det var en hård kamp bare det at komme ud af det misbrug som man jo have fået ved at være på den afdeling for når de tvinger piller i en for at de kan få ro til at drikke deres kaffe i fred og ro og dem som så også er der er mere tosset end en selv da jeg kun havde et misbrug af sprut og for at få en til at falde til ro får man da bare nogle trillefol og så kommer man i en verden hvor man ikke aner hvor man entelig er så da jeg så kom ud der fra blev jeg egnig med mig selv om at nu blev det friheden og det betød landevejen for her ude må man ikke tage den slags for man kan jo ikke line noget fra en svunden tid og en anden verden når det er i nuet man skal leve for jeg måtte da også kæmpe mit for at komme ud af det forbrug og jeg kan lige hilse at sige man får det meget dårligt i mange dage og så er det man gemmer sig for der er ikke nogle som skal se på det surt sjov J.S

den tid hvor jeg så gemte mig og jeg kunne ikke holde mad i mig for når det er det ene eller det andet så skal det jo bare ud men inden jeg nåede at få det ene ud af kropen ja så begynte jeg jo at drikke kogesprit for at dulme det hele og så blev det da kun være for det skulle jeg jo også have ud af kropen igen så det bev til nok en ned tur men da havde jeg også smagt nok af den type sprut for kogesprit og babbersprit det smager ikke særlig godt men det tog en lille uge før jeg så kunne få noget mad ned men da sagde jeg også aldrig det mere men så blev det giraf øl og årgangs øl som om det var noget og da man ikke fik nogen apetit af dem så blev det kirsbærvin blandet med brændevin og det er da heller ikke godt ja en overgang var jeg meget ekspermeterende hvad sprut andgik og da jeg så var så langt ude igen i det var der kun en vej slut med det hårde sprut og så blev det kun almendelig øl og det var da jeg så mine vender døde som fluer på grund af det som jeg lige var sluttet med så set i bakspejlet er det jo godt at jeg slap ud af den tur både oppe og nede med livet i behold alt det her skete de første år af mine ture på landevejen og nu går det kun stille og roligt frem J.S

da jeg så var kommet mig efter den tur ja så var det jo bare komme ud af busken og så stå for det som jeg var gået ud på landevejen for og så frem for alt at bevise over for mig selv at jeg var voksen til at kunne klare det med landevejen og de første dage var man da træt nor man gik til ro for natten for når man har travet en ca 25 km med en barnevogn er man gameldags træt da det jo er ikke det man lige har gået mest med i genem tiderne selv om at jeg er far til 4 jeg gik jo på arbejde den gang men øvelse gør jo mester så siden gik det kun godt men da var der jo også gået 3 barne vogne til og det som der går mest af det er sko for de holder kun i 3 måneder det som er det værste ved sko er om vinteren for så er de aldrig tøre og jeg købte altid mine sko for jeg ville ikke have noge andre havde haft på for to folk går ikke ens på føderne og har de svamp så over føres det til en selv og er de skæve er det heller ikke godt den gang sled jeg aldrig sok jeg gik den itu og den tid at jeg gik var to dage ikke ens for der var dagligt nytnye menesker at tale med men folk spurgte altid hvorfor gik du på landevejen og altid det samme svar jeg holder sommerferie om vinteren var det jo så bare vinterferie men det var en dejlig tid J.S

nu traver jeg ikke mere da bentøjet ikke kan klare de lange ture så må man jo bare bruge andre midler så som at jeg har en knalert så kan jeg jo også komme runt til de steder som jeg selv vil og ingen kan sige at det må jeg ikke og bare det med at kunne køre ud i naturen det er noget så skønt ja bare det at komme væk her hjemme fra og så slukke sin tlf og så nyde det med stilheden og så høre på de små fugle og så det at folk råbr efter en for de kan ikke råbe mig op når det er ude i den frige natur og den som jeg holder så meget af da det jo giver ro i sindet og så kan jeg klare igen nogle dage i min ensomhed for jeg har ingen at snakke med i det daglige og når jeg så prøver at komme i kontakt med folk så har de lige fået mega travlt og med hvad for ikke længe efter så kan man jo se de lige har overskud til en håndfuld bajer og så er det jo nok derfor at de ikke har tid til at snakke med en som er blevet tørlagt det skulle jo nødig smitte så de også kom i den tilstan med ikke at kunne drikke men så må jeg da bare se i øjnene at det med at være ene er da ikke så ringe enda for jeg skal ikke op på job med tømmermænd og hovedpine og blive snupet for sprutkørsel så derfor er det da skønt at være tørlagt alkoholikker J.S

nu efter at jeg prøver på at falde til ro med den her tilværlse som tørlagt ja så er der jo stadig problemer for hvad så med ensomheden den kan man jo ikke komme ud af når man ligepludselig ikke vil drikke sammen med de andre for så føler jeg at det er mig som er dum når jeg ikke vil drikke sammen med dem mere men så er det jeg tænker er det virkelig det eneste som de tænker på øl og hvor de kan få dem gratis for da jeg drak var det kun det jeg gik højst op i men da jeg så ikke kunne tåle det mere ja så blev jeg jo kun dum i deres øjne for nu kunne de jo ikke få flere bajer hos mig mere og så er jeg heller ikke et besøg værd for en som mig der ikke drikker mere kan jo ikke snøvle samme sprog som når de har en skid på og jeg får mig jo bare et godt gammeldags grin over dem for de kan ikke huske hvor de satte den siste øl før de blev fulde men hvad gør det når der er mange fulde bajer så kan de jo kun blive som de bajer fulde og lade sjatterne stå og hvor er det det bare skønt det at være ædrug efter at jeg har drukke i så mange år J.S

nu er året jo snart forbi og et nyt kommer og nu hvor jeg ikke drikker så er det noget ensomt bare det at gloer på tv alene dagligt men så er det jo godt at have sin pcer til at kan skrive sig ud af ensomheden med for efter at jeg stoppede ja så komme her ikke nogle mere om det så at folk er bange for mig eller dem selv det ved jeg så ikke for når jeg er her inde for min dør og folk de seer der er lys så skynder de sig åbenbart væk for om de er bange for at de kan lokke mig i druk igen så tager de meget fejl da jeg jo kender sanheden bag at jeg stoppede med det den gang og jeg tænker ikke på det mere jeg skriver kun om det druk som jeg har oplevet på min krop og hvilke følse det er med bare at sige nu drikker jeg ikke flere øller for det er jo ikke i graven man kan skrive om det med et stop af drukså det som jeg nu savner mest er at få nogle nye venner og de hænger jo ikke ligefrem i et træ og selv om at jeg møder en masse modgang må jeg jo kun vente til der bliver medgang også om det tager sin tid for alt har jo en pris også det med ikke at drikke og venner forsvinder men med tiden tror jeg der kommer en masse nye venner også om det så vare resten af livet for så har jeg jo ikke givet op og hvorfor skulle jeg også det J.S

i denne kolde tid er det jo kun godt at jeg har noget brænde at fyre med i kakelovnen så kan man jo få varmen to gange når man bære ind og når det så brænder og hvor er det så kun hygeligt med den form for varme og så må i læser jo lige have en undskyldning for jeg ikke var på nogle dage min computer drillede så den måtte lige have et nyt program så den kunne finde sig selv igen så nu er alt ved det gamle jeg er da nogle noget betænkelig med at køre på knalert nu hvor de kommer fra julefrokoster for man ved jo ikke om folk har en lille skid på så jeg køre kun når det er lyst for så har jeg mere over blik i mine spejle og når jeg så her i den jule tid tænker til bage på for lidt over to år siden hvor jeg selv drak som et huld i jorden og jeg bare kørte uden at tænke på hvad som kunne ske så selv om at jeg idag kun skriver om det druk som jeg havde så er jeg ikke fanatikker over for dem som drikker for jeg har jo ikke været en disse beder selv så idag nyder jeg det liv som jeg jo ikke kunne leve da spruten havde heredømet over min kropen men nu er det livet uden sprut som tæller mest for mig og vor er det bare skønt bare det at kunne skrive om det liv som jeg levede den gang og der var da også megen overvejlse for at skrive om det liv nu nyder jeg kun at skrive om det for jeg kommer af med det som jeg tænker fra den tid J.S

da det nu er den rigtige mørke tid så har jeg sat en masse levende lys ude i min have for så føler jeg ikke så meget længsel  efter noget lys og så er det jo også smugt at se på for der er jo ingen som siger at man skal kede sig selv om at jeg ikke drikker man kan jo bare søge trøst i det med at være lidt kreativ og se lidt lyst på livet for når man når d,21-12 så bliver dage jo længer igen og det betyder lyse tider og det vil igen spire i ens have også selv om der jo går nogle måneder endnu for den frost som vi normalt får er jo ikke over men selv når foråret kommer og solen igen står højt på himlen ja så selv om at jeg ikke kan tåle at gå på landevejen mere så kribler det alligevel i de gamle knogler for for når man som jeg gået i alle de år træker fridheden jo aligevel men trangen kan jo også fortrænges men det skal jeg ikke gøre så heller tage sin knalert og køre en tur ud i naturen og nyde den stilhed som man kan finde i en fredfylt plet i skoven og så stille bare drømme om den tid man kunne klare hele verden og det er da også dejligt bare det at sede he og skrive så kommer der også mange minder frem fra en svunden tid som ikke kommer skidt til bage  J.S

da jeg virkelig var ude på landevejen var der en episode jeg havde andgående en jul og det var jo noget kolt så jeg kom forbi et forsorgs hjem og ville da godt lige have lidt varme og jeg havde da også en hund med men da jeg havde en hund med måtte jeg ikke være på det forsorgshjem og så gik jeg lige over på den anden side og teste et telt så haved min hun da lige et sted i noget tid medens jeg fik mig et bad men da forstanderen havde set hvor jeg havde slået lejer fik jeg den besked at det telt kunne jeg godt fjerne for det var lige noget som han bestemte og skulle jeg ind der var det antabus lige med det samme og da jeg så sagde at jeg jo havde fået nogle øl og ikke kunne tåle det stas så må jeg jo få politiet til at skyde din hun for den er til fare så jeg pakkede da mit telt væk igen og glæmte alt om at komme inddøre en julleaften for så kunne jeg da klare mig selv så siden kom jeg aldrig i nærheden af et forsorgshjem siden ikke når det var en højtid og uden for en højtid har jeg da også prøvet et sted hvor jeg godt måtte have min hund jeg ville også kun have vasket noget tøj og mig selv men da der var gået en uge på den måde hvor jeg lige skulle vente til de havde tid så havde jeg en som jeg kente og det var lige før jeg ikke kune låne en telefon for at ringe til vedkomende men det lygedes da til sist og så da jeg kom tilbage for at hente min barnevogn og hvor jeg lige kom fra en bruser af fik den vend og så jeg den besked at vi måtte da gådt få et bad nu inden vi gik vidre og vedkomende som kørte mig til forsorgshjemet igen var i bil og hvad kan man så lære af et forsorgshjem at de varetager kun det som går i deres egen baglomme de er ligeglade med en alkoholiger for dem er der ingen penge i kun når de kan få en overbelægning af nakomaner for så kan de godt hjælpe en lille hule historie fra den danskelandevej det er i både jyland og så på sjæland det her er sket J.S

da jeg jo lige har fået et spørgsmål om jeg nu har undskylt over for dem som det er gåer ud over  med mit druk da mener jeg ikke at jeg skylder nogen noget for den gang at jeg jo drak og gik på arbejde samtidig og passede både mit job og familie for den gang var det jo kun druk når jeg havde fri og når det første ægteskab blev opløst var det ikke på grund af deruk men af andre årsager  at jeg så først bag efter blev kalt og stemplet som alkoholiger kommer ikke ægteskabet ved og det har jeg ikke noget at undskylde for og da jeg tog arbejde i norge var jeg ene ingen som jeg skulle stå til regnskab for men da jeg kom hjem fra norge og blev kalt udlandsdansker og ikke skulle have noget hjælp af nogen art ja så tog jeg da kun at lovligøre mit druk ved at tage en meget lang frerie på de danske landeveje for nu ville jeg se det danske lanskab på gå benog så blev hånden slået af fra familien side af for når man kan synke så dybt var jeg ikke dem værdig men under hele det forløb på vejen som vagabond havde jeg da kontakt med mine børn i alt hemmelighed uden at min egen søskende viste det for det var jo søskende som sloghånden af en og ikke vil tale med en som var så langt nede og som vagabond er man ikke længer nede end at man kan komme frem som man jo vil og jeg skulle jo ikke spørge om jeg måtte gå fra pungt a til pungt b jeg var min egen herre og jeg har da kontakt med 3 af mine børn så hvad skal jeg undskylde ? jeg kan ikke finde noget for mine forældre kan ikke undskylde at de gav mig den første øl den gang for så mange år siden men nu er det jo også meget forsent for de er bægge døde af kancer så undskyld nej for ingen ved hvad det vil sige at leve det liv som vagabond før man har prøvet det selv og det var mig som blev syg og af egen vilje stoppede og et nyt liv begynte J.S

når jeg nu når det nye år så vil jeg skrive lidt om det liv jeg havde før jeg startede som vagabond &skærslipper for det var da heller ikke noget som var kedelig men lige nu er det som vagabond og det druk som jo førte mig runt i det danske land for der er jo ikke to dage som er ens jeg husker en gang at jeg gik over ved næstved jeg var på vej til næstved og jeg kom fra sakskøbing af og det var en kold efterårs nat kl var ca 20.30 og jeg var bleven sulten og så gik jeg hen til presten og ringede på og hørte efter en lille madpake og dt fik jeg da også og fik da også en god snak med pastoren og jeg fik for uden en madpakke også en øl selv om den var lys så var det da drikkelig for af høfelighed siger man aldrig nej til noget når man jo selv lige har været høfelig og har undskylt det sene tidspungt at man kom at bankede på døren men hvad gør man ikke når sulten tager over for man kan jo ikke leve af sprut allene og da jeg så fik den hersen madpakke så siger presten velbekomme og pas nu på papiret og da stod jeg på en mørk landevej og turde næsten ikke spise den mad for sæt nu det papir blev væk så ville jeg jo kun erge mig noget så grundig for var det nog som var skrevet på eller var det noget til dagen og vejen så man kunne få til sin morgen øl som jo var meget vigtigt og da det så endelig blev lyst og teltet var pakket og tid at drage afsted igen skulle jeg lige se på det papir og så var glæden stor og jeg fik også morgen mad den dag og et papir til at købe nogle øl for en af de små historier som jeg har oplevet på min tur i danmark J.S

 nu hvor det jo er blevet koldt uden for kommer jeg til at mindes en vinter i 1995-96 hvor jeg var kommet til Næstved og da kunne vi jo sove nede i den underjordiske garasje ned mod havnen og jeg havde da også fundet et godt sted for der var da læ og der kom ingen sne ind til mig så mig og min hun fik lagt senge tøj ud og lå da også godt for naten for vi frøs da ikke men inden jeg gik til ro for naten så varmede jeg noget vand og fylte vand til min hund så hun havde noget og da vi nåede om morgnen så var det da bundfroset men det var jo bare varme det igen men det måtte jeg da gøre 5 gange før der var så meget at jeg kunne varme de øl som jeg jo skulle have og det lygedes da også og jeg lå jo stadig i min varme sove pose og hunden var jo også der nede så det var jo dejligt varmt og lige der med en temperret øl det var da luksus men så kom der lige nogle forbi og ville give en tår øl så var jeg jo tvunget til at stå op og da jeg jo kun var i en lille undertrøje og undertøj så tog jeg mit tøj på så begynte de gester at fryse forde at jeg ikke havde mere på når jeg sov i -21 graders frost men når det er koldt tager man da tøj af og sover på det for så er det varmt og man kommer ikke til at fryse og skulle jeg have mig vasket så var der da noget sne ellers måtte jeg da varme noget vand men det skulle helst være koldt for ellers kommer man til at fryse og begynder man først det så bliver det lig med en lungebetendelse lige på stedet  og det er altid en vagabonds værste fjende også som nr 1og da jeg så havde liget der i nogle dage så ville jeg have vasket mit tøj og da var der jo et forsorgshjem lige ved siden af og jeg viste at det jo kostede penge at få det vasket så jeg tog på kanalgården  og da jeg havde en hund blev jeg lagt i fuldebrumen og måtte så vente og da jeg havde ventet i 5 dage på både vasket mit tøj og så selv få et bad slap min tolmodighed op og fik fat i en telefon for at ringe til nogle vender jeg havde for få noget hjælp og vedkomende kom så og hentede mig og hunden og vasketøj og så blev det snestorm og der hvor jeg var snede vi inde i nogle dage så da jeg efter ca 10 dage kom til bage for at hente min barnevogn blev jeg først tilbut et bad og få vasket mit tøj og så siger folk at man bliver godt behanlet på et forsorgshjem  jeg tvivler og jeg ved da hvad de får tiden til at gå med at tænke på penge det er ikke for folks ved og veld J.S